...
Metakognitiv terapi
overtænkning, stress, angst og depression

Metakognitiv terapi i Horsens – få mindre plads til bekymringer

Metakognitiv terapi hjælper dig med at ændre måden, du håndterer bekymringer, grublerier og negative tanker på. Hos Charlotte Allesen i Horsens får du konkrete redskaber til at bruge mindre tid og energi på de tanker, der fylder.

En effektiv metode til at mindske overtænkning, stress, angst og depression

Metakognitiv terapi er en nyere og veldokumenteret terapiform, der fokuserer på hvordan du forholder dig til dine tanker – frem for hvad du tænker. Den er velegnet til dig, der oplever tankemylder, bekymringer, grublerier og følelsen af, at dine tanker har taget styringen.

Jeg bruger terapiformen i mange af mine samtale- og terapiforløb – både med private, selvstændige, medarbejdere og ledere, der kommer via deres arbejdsplads, og både ved stress, angst, depression og perioder med generel mistrivsel

metakognitiv terapi

Hvad er metakognitiv terapi?

I denne form for terapi arbejder vi med det, vi kalder for overtænkning – altså grublen, analysering, bekymringer og mentalt kontrolarbejde, som mange bruger for at få styr på det svære. Men jo mere opmærksomhed vi giver de svære tanker, jo mere fastlåste føles de ofte.

I terapien arbejder vi ikke med indholdet af dine tanker. Vi går ikke ned i, hvorfor du tænker, som du gør. I stedet træner vi din evne til at forholde dig anderledes til tankerne, og give dem mindre magt.

Det er en trans-diagnostisk metode, hvilket betyder, at den virker på tværs af forskellige psykiske udfordringer. Metakognitiv terapi er derfor effektiv ved:

  • Stress og belastningsreaktioner:
    Når tankerne kører i ring omkring arbejde, ansvar eller andres forventninger og kroppen begynder at reagere med fysisk f.eks. med søvnbesvær, uro og hovedpine.
  • Angst og bekymringer:
    Når tankerne kredser om fremtiden, sociale situationer eller “hvad-nu-hvis”-scenarier.
  • Depression og nedtrykthed:
    Når negative tanker og lav energi gør det svært at finde glæde og handlekraft i dit arbejds- og privatliv.
  • Overtænkning og tankemylder:
    Når du har svært ved at slippe grublerier, beslutninger eller bekymringer, som kører i ring i dine tanker.

metakognitiv terapi

Hvordan foregår terapi hos mig?

Vi starter med at se på dine tankeprocesser og identificere de mønstre, der opretholder dine symptomer. Mange af mine kunder oplever hurtigt en øget forståelse af, hvorfor tankerne føles så overmægtige – og hvordan man kan begynde at træde ud af dem.

Du får konkrete øvelser og værktøjer, der hjælper dig med at:

  • Flytte opmærksomheden væk fra svære tanker
  • Få ro i hovedet og overskud i kroppen
  • Mindske grublerier og bekymringer
  • Handle, selvom tankerne larmer.


Samtalerne foregår i mit kontor i Horsens eller online. Forløbet tilpasser jeg altid til dig og det, du står i.

7 sessioner

Et metakognitivt forløb på 7 sessioner

Ønsker du et forløb med fokus udelukkende på metakognitiv terapi, er det muligt at få et struktureret og målrettet forløb på 7 sessioner. Metoden er særligt effektiv ved angst, stress, tankemylder og depression, og du lærer at arbejde med dine tankeprocesser på en ny måde, uden at gå i dybden med selve tankernes indhold.

Forløbet er aktivt, fremadrettet og bygger på øvelser, der styrker din evne til at give slip på grublerier og bekymringer, så du kan bruge energien der, hvor den gør en forskel for dig

metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi mod stress

Stress handler ikke kun om ydre krav, men også om vores indre reaktion på dem. Når du er stresset, kan det føles som om, at hovedet kører i højeste gear, kroppen ikke kan finde ro, og selv små opgaver bliver uoverskuelige. I metakognitiv terapi mod stress arbejder vi med at mindske overtænkning og bryde den negative spiral af bekymringer, som ofte holder stressniveauet oppe.

I terapiforløbet hos mig får du redskaber til at:

  • Træffe valg med ro og overblik
  • Skabe pauser fra tankemylder
  • Forebygge tilbagefald.

Metakognitiv terapi mod angst

Angst kan føles overbevisende, og kroppen reagerer derefter. Mange oplever uro, hjertebanken, undgåelsesadfærd og konstante bekymringer, som er svære at slippe. Angsten kan spænde ben for det, du gerne vil – både socialt, fagligt og personligt.

I terapien hos mig lærer du, hvordan du kan møde angsten uden at lade den styre dig. Vi træner opmærksomhed og strategier, der bryder den onde cirkel af bekymringer og undvigelsesadfærd.

Metakognitiv terapi mod depression

Ved depression oplever mange, at negative tanker og følelser føles sande og uundgåelige. Det kan vise sig som lav energi, manglende lyst, selvkritiske tanker og en følelse af håbløshed. Du kan måske opleve, at du trækker dig fra andre og mister glæden ved det, du plejer at holde af.

I samtalerne hos mig arbejder vi med at skabe afstand til de tunge tanker og øge din evne til at handle på trods. Terapien giver dig redskaber til at tage magten tilbage og genskabe energi, retning og handlekraft.

Slip tankemylderet med metakognitive værktøjer

Tankemylder er ikke farligt, men det er opslidende på den lange bane. I dit samtaleforløb hos mig får du redskaber til at mindske overtænkning, særligt i perioder med konflikter, svære beslutninger eller belastninger i privatlivet eller på arbejdet.

Er du i tvivl om det er det rette for dig?

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak, hvis du er i tvivl om denne terapiform er det rette for dig. Sammen finder vi ud af, hvad der er af muligheder for de konkrete udfordringer du oplever, og hvordan et eventuelt terapiforløb hos mig kan sættes sammen, så du får flere af de gode dage.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om metakognitiv terapi

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er en evidensbaseret terapiform, hvor fokus ikke er på indholdet af dine tanker, men på hvordan du forholder dig til dem. I stedet for at analysere problemerne igen og igen lærer du at slippe de tankeprocesser, der fastholder stress, angst og mistrivsel. Det er en terapiform der f.eks. kan hjælpe dig med at håndtere tankemylder, bekymringer og grublerier.

Hvad er forskellen på metakognitiv terapi og kognitiv terapi?

I kognitiv terapi arbejder man ofte med at undersøge og udfordre tankernes indhold. I metakognitiv terapi er fokus i højere grad på selve tankeprocessen. Du lærer ikke nødvendigvis at tænke anderledes, men at bruge mindre tid på bekymringer, analyser og grublerier. Begge terapiformer er evidensbaserede, men de har forskellige tilgange til at skabe forandring.

Hjælper metakognitiv terapi mod tankemylder?

Ja. Tankemylder er et af de områder, hvor mange oplever stor effekt af metakognitiv terapi. Du lærer blandt andet, hvordan du kan lade tanker være uden at følge dem, analysere dem eller forsøge at kontrollere dem. Det kan skabe mere mental ro og gøre det lettere at være til stede i hverdagen.

Hvordan foregår metakognitiv terapi hos Charlotte Allesen?

I et metakognitivt terapiforløb tager vi udgangspunkt i de udfordringer, du oplever lige nu. Sammen undersøger vi, hvordan bekymringer, grublerier eller overtænkning påvirker din trivsel. Du får indsigt i de mønstre, der holder problemerne ved lige, og konkrete redskaber, som du kan arbejde med mellem sessionerne. Jeg møder dig med nærvær, respekt og fokus på det, der er vigtigt for dig.

Skal vi tale meget om fortiden?

Metakognitiv terapi i sin rene form er ikke optaget af din fortid eller indholdet af dine tanker. Fokus er i stedet på de tankeprocesser, der kan være med til at fastholde stress, angst, depression eller mistrivsel.

I et rent metakognitivt forløb arbejder vi på det, man kalder metaniveau. Det vil sige, at vi undersøger, hvordan du forholder dig til dine tanker, frem for hvad du tænker.

Målet er at reducere den tid og opmærksomhed, du bruger på bekymringer, grublerier og overtænkning. Når tankerne fylder mindre, oplever mange større ro, mere overskud og bedre mulighed for at handle på det, der er vigtigt i deres liv.

Kan jeg få metakognitiv terapi online?

Ja. Jeg tilbyder metakognitiv terapi både fysisk og online. For mange fungerer online terapi rigtig godt og giver større fleksibilitet i hverdagen. Det vigtigste er, at du har mulighed for at sidde et roligt sted, hvor du kan deltage uforstyrret i samtalen.

Hvor foregår metakognitiv terapi?

Jeg tilbyder metakognitiv terapi i mit hjemlige kontor i Horsens og online. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dine behov og din hverdag. Du kan læse mere om kontaktoplysninger og priser her på hjemmesiden.

Skal jeg have en henvisning?

Nej. Du behøver ikke en henvisning fra din læge for at starte i metakognitiv terapi. Du kan kontakte mig direkte og booke en tid. Har du spørgsmål til forløbet, er du altid velkommen til at tage kontakt.

Hvordan virker metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi tager udgangspunkt i, at det ofte ikke er tankerne i sig selv, der skaber problemer, men den tid og opmærksomhed vi bruger på dem. Gennem konkrete øvelser og redskaber lærer du at reducere bekymringer, grublerier og overtænkning. Målet er at skabe mere ro i sindet og frigøre energi til det, der er vigtigt i dit liv.

Hvad kan metakognitiv terapi hjælpe dig med?

Metakognitiv terapi kan blandt andet hjælpe ved stress, angst, depression, overtænkning, tankemylder, lavt selvværd og forskellige former for mistrivsel. Terapien er særligt relevant, hvis du oplever, at bekymringer eller grublerier fylder meget i din hverdag og påvirker din livskvalitet.

Kan metakognitiv terapi hjælpe mod stress og angst?

Ja. Metakognitiv terapi anvendes ofte ved både stress og angst. Mange oplever, at de bruger meget energi på bekymringer om fremtiden eller analyser af ting, der allerede er sket. Terapien hjælper dig med at ændre dit forhold til disse tanker, så de fylder mindre og giver plads til mere ro, overskud og trivsel.

Hvor hurtig virker metakognitiv terapi?

Det er individuelt, hvor hurtigt man oplever forandring. Nogle mærker en forskel allerede efter få sessioner, mens andre har brug for længere tid. Metakognitiv terapi er kendt for at være en terapiform, hvor du relativt hurtigt kan mærke en ændring. Mange oplever konkrete forbedringer inden for en overskuelig periode.

Er metakognitiv terapi effektiv?

Der findes i dag omfattende forskning, som viser gode resultater ved blandt andet stress, angst og depression. Metakognitiv terapi er en evidensbaseret metode, som anvendes både i privat praksis og i sundhedsfaglige sammenhænge. Hvor stor effekten er, afhænger blandt andet af den enkelte situation og engagementet i forløbet.

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.