Måske mærker du det som tankemylder, søvnbesvær, uro eller en følelse af at være konstant bagud. Måske har du svært ved at koncentrere dig, trække vejret roligt eller finde glæden ved det, der plejer at give mening for dig. Stress kan vise sig på mange måder, og det kan være svært at se klart, når man står midt i det.
Hos mig kan du få hjælp til at håndtere stress, forstå hvad der trigger den og finde vej tilbage til ro, overblik, balance i hverdagen og flere af de gode dage.
Jeg hjælper både private og erhvervskunder, som oplever stress. Nogle kommer med pres og ubalance i privatlivet, andre står i et arbejdsliv med høje krav, mange bolde og få pauser. Og ofte er det en blanding.
Uanset hvor du mærker stressen, arbejder vi med at finde ro i kroppen, klarhed i tankerne og så får du metoder og strategier til at navigere anderledes, så du ikke ender samme sted igen.
Jeg samarbejder også med virksomheder, som ønsker at forebygge stress hos medarbejdere eller ledere, eller som bruger mig som supplement til deres sundhedsordning. *link til ledersparring*
Stress viser sig forskelligt fra person til person. Her er nogle af de signaler, jeg ofte møder:
Når du kommer hos mig, skal du ikke præstere noget. Vi starter, hvor du er og arbejder os stille og roligt frem. I begyndelsen handler det ofte om at skabe ro og få kroppen med. Når du er klar, skruer vi op for de mere coachende samtaler og redskaber.
Jeg bruger metoder som metakognitiv terapi, ACT og kognitiv adfærdsterapi. Derudover har jeg flere certificerede stressuddannelser og trækker på mange års erfaring med både ledelse, trivsel og arbejdsliv – så du får hjælp, der virker, både hjemme og på jobbet.
Et stressforløb hos mig kan hjælpe dig med at:
Samtalerne foregår i mit hyggelige kontor i Horsens, hvor du kan føle dig tryg og godt tilpas. Hvis du foretrækker, at vores samtaler er online, er det også en mulighed. Vi planlægger forløbet ud fra dine behov og dit overskud.
Er du i tvivl, om jeg er den rette til at hjælpe dig med dit stressforløb? Så er du altid velkommen til en uforpligtende samtale.
Foretrækker du at blive kontaktet af mig, så udfyld formularen herunder – så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Du er velkommen til at skrive, hvornår det passer bedst, at jeg ringer dig op.
Ved at indsende en besked til os, accepterer du vores privatlivspolitik.