Måske er du midt i en livskrise, er ramt af angst eller depression – måske føler du dig bare fastlåst, og har brug for værktøjer til at flytte dig. Det kan også være, at du er et sted i livet, hvor du har brug for at forstå dig selv bedre og finde ro, retning og overskud igen.
Samtaleterapi og rådgivning hos mig er for dig, der ønsker forandring – både i dit indre og i dit hverdags- og arbejdsliv. Det handler ikke kun om at tale tingene igennem, men om at få motivation og redskaber, der gør en forskel i praksis.
Uanset om dine udfordringer udspringer af noget personligt, noget fra dit arbejdsliv eller en blanding, er du velkommen her. Vi tager udgangspunkt i dét, der fylder hos dig. OM SAMTALETERAPI – Angst og depression – Stress – God og dårlig – stress – Kend forskellen på den gode og dårlige stress – Stress test – Metakognitiv terapi ERHVERVSCOACHING & SPARRING WORKSHOPS & TEMADAGE PRISER REFERENCER KONTAKT
Jeg arbejder både med private, selvstændige og ansatte, og flere bruger mig som et supplement til deres sundhedsordning, særligt ved stress, angst eller mistrivsel. Det kan være, fordi de ønsker fuld fortrolighed, eller fordi arbejdspladsens tilbud ikke dækker det, de har brug for. Flere kunder vælger mig også, fordi jeg samarbejder med virksomheder og kender til de krav, forventninger og dynamikker, der præger arbejdslivet.
De metoder jeg arbejder med og er uddannet i, og den erfaring jeg har fra både terapi og ledelse, kan bruges til at skabe forandring i både privatlivet og arbejdslivet
Gennem mine 10+ år som terapeut og erhvervscoach har jeg haft over 800 individuelle forløb i samtaleterapi, rådgivning og coaching. Alle forløb er forskellige, men her er nogle eksempler på, hvad jeg ofte hjælper private, ansatte, selvstændige og ledere med:
Er du i tvivl, om jeg er den rette til at hjælpe dig med det, du står i lige nu? Så er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende og afklarende snak.
Hos mig handler terapi ikke om at læne sig tilbage og vente. Vi arbejder aktivt med det, der fylder – i dit tempo og med respekt for dine grænser.
Jeg stiller spørgsmål, hjælper dig med at få overblik og kobler dine udfordringer og ønsker til forandringer. Du vil få konkrete metoder og værktøjer, som du kan bruge mellem sessionerne. Alt sammen med målet om at styrke din trivsel, give dig flere af de gode dage og nå de mål, du eventuelt ønsker at nå.
Jeg arbejder med metoder som metakognitiv terapi, kognitiv adfærdsterapi og ACT. Jeg tilpasser min tilgang efter dig og den situation, du står i, så du får mest muligt ud af vores samtaler.
Samtaleterapi skal fungere som et frirum, hvor du får sagt dine tanker, følelser og ønsker til forandring højt. Du får hjælp til at sortere i tankerne, sparring til de problematikker du står med og hjælp til at skabe en varig forandring. Vil du vide, hvordan et forløb hos mig foregår, så kan du læse mere lige her
Mange unge voksne oplever i dag mistrivsel. Det kan handle om stress, angst, depression eller bare en følelse af ikke at kunne finde ro, retning eller overskud i hverdagen. Det kan både skyldes høje krav, svære relationer eller høje forventninger fra sig selv, eller ens nærmeste.
Jeg tilbyder samtaleforløb for unge fra 20 år og op. Hos mig får du et trygt rum, hvor der er plads til det, der fylder. Sammen finder du ud af, hvad det præcis er, der er på spil hos dig, så du kan få hjælp til hvordan hverdagen kan blive lettere at være i igen.
Uanset om forløbet er kort eller langt, er det altid en proces med udvikling i centrum. Vi arbejder individuelt og skræddersyet ud fra netop dine behov, mål og temaer. Undervejs vil du opleve øget selvindsigt, styrket selvværd og at du kommer til at stå endnu stærkere i dig selv.