Metakognitiv terapi mod stress
Når vi arbejder med metakognitiv terapi i forbindelse med stress, så vender vi forståelsen af stress en smule på hovedet. Metakognitiv terapi mod stress er en terapeutisk tilgang, der fokuserer på at hjælpe personer med at forstå og ændre deres tanker og tankeprocesser, der bidrager til stress. Denne terapiform sigter mod at identificere og ændre de metakognitive overbevisninger og strategier, der opretholder stress og forværrer symptomerne. Derfor er der et større fokus på at identificere de områder der er med til at skabe stress og overbelaste vores system fremfor stressen i sig selv.
I metakognitiv terapi mod stress antages det, at det ikke er selve de stressende begivenheder, der er afgørende, men snarere vores reaktion og opmærksomhed på dem. Personer, der oplever stress, har ofte tendens til at give deres bekymringer og negative tanker overdreven opmærksomhed og betragter dem som uoverstigelige. Dette kan føre til en ond cirkel af negative tanker, øget stress og nedsat mestringsevne.
Hvordan arbejder vi med metakognitiv terapi mod stress?
Metakognitiv terapi mod stress hjælper med at identificere og ændre de metakognitive processer ved at udfordre de antagelser og overbevisninger, der opretholder stress. Sammen arbejder vi på at identificere de metakognitive strategier, der forstærker stresssymptomer og hjælpe dem med at erstatte dem med mere adaptive tankemønstre og adfærd.
En vigtig del af metakognitiv terapi mod stress er også at lære at regulere din opmærksomhed og opnå en mere hensigtsmæssig fokusering. Dette kan opnås gennem teknikker som opmærksomhedsfokuseret afledning og metakognitiv afledning. Disse teknikker hjælper med at flytte opmærksomheden væk fra stressfremkaldende tanker og skabe rum for mere neutrale og beroligende tanker.
Med metakognitiv terapi mod stress vil du lære hvordan du kan få dit stressniveau til at dale ved simple redskaber og teknikker. Målet er, at du skal opnå psykologisk fleksibilitet, så det er dig, der bestemmer hvilke tanker du giver opmærksomhed, og hvilke du ikke giver opmærksomhed.
Ved at reducere din overtænkning, analysering og spekulation nedbringer vi ikke kun dit stressniveau, vi frigiver også et overskud, så du bliver bedre i stand til at finde konkrete løsninger og handlemuligheder på de ydre faktorer som stressbelaster dig.
Ønsker du en snak, så giv mig gerne et kald på telefon 29 12 24 13 eller send mig en mail på mail@charlotte-allesen.dk. Så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan coache dig i mit kontor i Horsens eller digitalt.
Metakognitiv terapi: Find vejen til at blive stressfri
Metakognitiv terapi mod stress har vist sig at være effektiv til behandling af forskellige former for stress, herunder arbejdsrelateret stress, livsstress og stress forbundet med forandringer i livet. Denne terapiform fokuserer på at hjælpe dig med at opnå en mere afslappet og fleksibel tilgang til dine tanker og bekymringer, hvilket kan reducere stresssymptomer og forbedre trivslen.
Udover metakognitiv terapi mod stress arbejder jeg også med metakognitiv terapi mod angst, depression og overtænkning. Du kan også læse meget mere om, hvilken tilgang til metakognitiv terapi, jeg arbejder ud fra her.
Tal fra Stressforeningen i Danmark
Hvor udbredt er stress?
- 15% af den danske arbejdsstyrke har følt sig stresset ”ofte” eller ”hele tiden” i løbet af de sidste 2 uger.
- 250 – 300.000 danskere lider alvorligt af stress
- 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning blandt andet forårsaget af stress
- Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angst- lidelser
Hvad koster stress?
- 1,5 millioner ekstra fraværsdage på grund af stressrelateret sygdom
- Der bruges 14 mia. kr./år i samfundsudgifter i forbindelse med sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet på grund af stress
- Sygefravær grundet arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt.
- Det koster op mod 1 mio. kr. at have en langtidssygemeldt medarbejder
- Det koster op mod 4 mio. kr. at have en langtidssygemeldt leder i 50.000 kr. klassen
- 1/3 af det samlede fravær på arbejdsmarkedet skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø koster samfundet 63,3 mia. kr. årligt
Din succes er mit mål
Bliv ringet op til en uforpligtende samtale
Klik på den ydelse du vil læse om
Charlotte Allesen
T: 2912 2413
E: mail@charlotte-allesen.dk
Amaliegade 2D
8700 Horsens
CVR: 35323430
Denne hjemmeside anvender cookies – læs mere her:
Cookiepolitik og behandling af persondata
Din success er mit mål