Stress workshop: Farvel stress. Goddag kontrol.

Vi arbejder bedst, når vi føler os godt tilpas. Book en skræddersyet stress workshop med en certificeret erhvervscoach og få færre sygemeldinger med stress, flere effektive arbejdsvaner, mental sundhed og mere tilfredse medarbejdere.

Er effektiviteten dalende i din virksomhed?
Er der dårlig stemning blandt dine medarbejdere?
Er der flere, som har tendens til kort lunte?
Er der klager om øget arbejdspres?
Er sygefraværet stigende?

Kan du nikke ja til et eller flere udsagn? Så kan det være tegn på stress og mentalt pres blandt ledere og ansatte. Hvis du ikke kan nikke ja, kan du med fordel læse videre alligevel.

 

Fra stress til succes med hjælp fra erhvervscoach

Stress påvirker fokus, trivsel og miljø. Derfor er det vigtigt, at du tager styringen over stress i din afdeling, din virksomhed eller din organisation, så den vinder sin drivkraft tilbage.

Men bare rolig. At reducere stress handler ikke om, at dine ansatte skal arbejde færre timer eller yde mindre. De skal blot have hjælp til at yde bedre gennem gode og sunde arbejdsvaner under optimale vilkår – og det kan jeg hjælpe dig med.

Som certificeret coach i Horsens med stor erfaring inden for dansk erhvervsliv kan jeg bidrage til at udpege både udfordringer og løsninger, der kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø, give større arbejdsglæde, bedre kommunikation og lavere sygefravær.

 

Spar tid, penge og bekymringer med en effektiv stress workshop

Det er dyrt for bundlinjen, når trivselsbarometeret falder og antallet af sygemeldinger vokser. Derfor er det afgørende at iværksætte tiltag, der avler arbejdsglæde, samarbejde og positive tanker.

På en stress workshop med mig, får I mulighed for at gå i dybden med det individuelle mindset, men også med gruppens. Jeg hjælper med at bygge en sund adfærd og tankegang op, så alle står stærkere. Sammen.

 

Sådan skaber jeg den optimale stress workshop til dig

Mine stress workshops er oplagte til for eksempel en temadag, trivselsdag eller et seminar.

Emnerne kunne være:

  • Hvordan spotter vi stress og mistrivsel hos andre – og genopretter trivslen?
  • Hvordan skaber vi robusthed og mental sundhed – i alle led?
  • Hvordan håndterer vi vores egen stress, så vi ikke smitter organisationen?

Det er afgørende for mig, at du er tryg ved processen og får et resultat, der giver værdi. Her får du derfor overblik over processen trin for trin:

TRIN 1: Forventningsafstemning

Inden workshoppen drøfter vi dine forventninger og opstiller klare mål. Vi gennemgår baggrunden for workshoppen, potentielle udfordringer på arbejdspladsen og ønskede succeskriterier. Måske ved du slet ikke, hvad målet skal være – det er helt okay, det hjælper jeg dig med at finde frem til.

TRIN 2: Workshop

Tillid er afgørende for, at vi føler os trygge. Derfor fokuserer jeg på at skabe en god stemning, der skaber den gode energi og de gode resultater. Jeg styrer processen fra start til slut, så vi når omkring de ønskede emner inden for tidsrammen.

TRIN 3: Evaluering

Selvom jeg er gået ud af døren, har jeg stadig fokus på din tilfredshed. Jeg kontakter dig efter workshoppen for at følge op og drøfte effekt, status og behov.

 

Fordele ved at booke en stress workshop med mig

  • Dine medarbejdere føler sig hørt, anerkendt og involveret i et trygt miljø.
  • Du får en professionel proces med fremdrift, dynamik og et klart mål.
  • Du får resultater, der matcher dine ønskede mål inden for tidsrammen.

 

Hvad kan du forvente?

  • En levende, autentisk og erfaren foredragsholder og facilitator.
  • En kombination af oplæg, øvelser, gruppeopgaver og mindfulde tænkepauser
  • En både underholdende og tankevækkende oplevelse.

 

Varighed

En workshop varer typisk 7-14 timer. Workshoppen er velegnet for små, homogene grupper på max 10 personer. Større grupper kan med fordel booke mit foredrag – måske som kickoff til et større arbejde med stresspolitik? 

Pris

Workshoppen tilpasses efter individuelle behov, hvorfor prisen ikke er fast. Flere vælger at købe en pakke med både workshop, foredrag og individuelle konsultationer.

Du er altid velkommen til at kontakte mig med et budget – så får du min feedback på effektive løsninger inden for den ramme. Ring til mig på 29122423 eller udfyld min kontaktformular. 

Klar til at få trivsel, gejst og overskud tilbage?

Evalueringer af mine foredrag viser, at deltagerne ofte opnår større engagement og loyalitet over for deres arbejdsplads bagefter.

Kontakt mig
Kundeudtalelser

Din succes er mit mål

Bliv ringet op til en uforpligtende samtale

Ring mig op

Se min faglige baggrund

og flere kundeanmeldelser her

Charlotte Allesen

 

T: 2912 2413
E: mail@charlotte-allesen.dk

Amaliegade 2D
8700 Horsens

CVR: 35323430

Denne hjemmeside anvender cookies – læs mere her:
Cookiepolitik og behandling af persondata

Din success er mit mål